Seneste nyt
01/09/2010
28/08/2010
27/08/2010
26/08/2010
26/08/2010
25/08/2010
24/08/2010
18/08/2010
13/08/2010
12/08/2010
Rema 1000-købmand Jørn Thomsen glæder sig meget til den nye butik kan åbne 30. september. Foto: Mette Sandemann
Erhverv
|
|
Rema holdt rejsegilde
Byggeriet af Rema 1000’s nye butik på Hans Grams Gade i Vojens skrider godt frem. Butikken åbner 30. september.
Byggeriet af den 1050 kvadratmeter nyt Rema 1000 i Vojens skrider planmæssigt frem.
Torsdag i sidste uge var der rejsegilde, hvor bygherrerådgiver John Krøjmand fra Danske Butikker - der står for al Rema-byggeri her i landet - traditionen tro takkede alle samarbejdsparter.
- Dette er det sidste Rema-rejsegilde inden sommerferien, men vi kommer nok til at leve af pølser i august, hvor vi har ti, smilede John Krøjmand:
- Men det er altid en kæmpe fornøjelse, tilføjede han.
Den nye butik bliver 340 kvadratmeter større end den nuværende Rema 1000 i Danmarksgade, der åbnede i 1997.
- Vi har ganske enkelt ikke opbevaringsplads nok i den gamle butik, fortæller købmand Jørn Thomsen, der sammen med sine 13 ansatte ser frem til at kunne præsenterer varerne bedre og dermed give kunderne en større indkøbsoplevelse.
- Samtidig kan vi i den nye butik udvide til tre kasser, så vi kan få et bedre flow, når der er rigtig travlt, tilføjer han.
Og ifølge købmanden er der godt travlt i Rema 1000:
- Kæden vokser generelt godt, og kunderne har virkelig taget Rema til sig. Vi har absolut en forventning om ekstra omsætning, når vi åbner den nye butik 30. september, siger han.
Jørn Thomsen har været købmand i Rema 1000 i Vojens i sammenlagt 12 år. Han stammer fra Haderslev, men har boet i Vojens de seneste ti år.
- Og det er jeg glad for. Jeg har i hvert fald ingen planer om at flytte tilbage, smiler han.
• Tilbage til avisens forside





