Billedgallerier

Se alle

Læs avisen

Årgang 2010 36
Årgang 2010 35
Årgang 2010 34
Se alle
 

Biografdirektør Torben Jølnæs kan nu vinke farvel til de store filmruller. Foto: Mette Sandemann

Kultur
06/07/2010

af Mette Sandemann

Film skal da ses i Kosmorama

Kosmorama i Haderslev er gået over til digitalt udstyr. Der venter store 3D oplevelser forude, spår biografdirektør Torben Jølnæs.

kke siden tonefilmen i 1930’erne gjorde sit indtog har filmmediet oplevet så stor en revolution, som den der sker lige nu.
Digitalt udstyr vinder frem alle vegne, og nu er Kosmorama i Haderslev klar til at vinke farvel til 35 mm filmene på de store ruller og byde indenfor til toptunet digial 3D kvalitet.
- Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg må da også sige, at det bliver en lettelse ikke at skulle slæbe rundt på de store filmruller mere, smiler biografdirektør Torben Jølnæs.

Grøn trold i 3D
Første gang publikum vil opleve det nye 3D-format i Kosmorama bliver torsdag den 8. juli.
Her glæder biografdirektøren sig til at byde velkommen til danmarkspremieren på det fjerde - og angiveligt sidste - kapitel af historien om Shrek, den grønne trold.
»Shrek den Lykkelige« hedder filmen, der de første uger vises i to versioner: dels med dansk tale og dels i originalversionen med danske undertekster.
- Den næste 3D, vi viser i Kosmorama, bliver »Toy Story 3« sidst i august, og til efterårsferien kommer den første danske 3D, der er en animeret Olsen-Banden film, fortæller Torben Jølnæs.
- Men også almindelige film vil efterhånden blive vist digitalt. Det vil betyde en klar forbedring af kvaliteten, tilføjer han, der dog i en overgangsperiode fortsat vil vise traditionelle 35 mm film.
Udskiftningen af udstyret i Kosmoramas to sale har kostet 1,3 millioner kroner.
• Tilbage til avisens forside