Journalist Ulla Højgaard har haft en serie interviews med Steen Dyrvig Kærskov. Resultatet kan snart læses (Foto: Rene Hollmann)

| Varde
15/10/2010

af Jan Elton

Dyrvig: Mig skal I ikke have ondt af

På sin 51 års fødselsdag besøgte Steen Dyrvig Kærskov trykkeriet P.E. offset for at inspicere de sider, der skal blive til bogen »En vilje af sten«.


Bogen er skrevet af  journalist Ulla Højgaard efter en række interviews med erhvervsmanden, der blandt andet står bag Jacobiprojektet i Varde.
- Mange mennesker synes vist, det er synd for mig, at jeg fik bygget projektet lige præcis før finanskrisen slog til. Men I skal ikke have ondt af mig, siger Steen Dyrvig Kærskov. Det er noget af det, jeg godt vil sige med bogen. Jeg har nok egentlig aldrig haft det bedre.
 - Jeg er stadig en rig mand - i hvert fald på erfaringer - og rigdom er jo også humør og  livsglæde, det at man får lov til at høre fasanerne sige gok-gok, se solen skinne og se familien trives.

Styre et skib i stormen
Det sidste par år har også været den mest spændende tid i mine 30 år som erhvervsmand. For det er første gang jeg har skullet styre et skib i stormvejr.
- Som købmand har jeg mange varer på hylderne. Varer som jeg kan sælge. Og efter at markedet har været stenhamrende dødt er der en lidt mere positiv udvikling at spore, siger Steen Dyrvig Kærskov.

• Tilbage til avisens forside