Billedgallerier

Se alle

Læs avisen

Årgang 2010 36
Årgang 2010 35
Årgang 2010 34
Se alle
 

Både Dannebrog og Benneweis (billedet) har elefanter med.

Kultur
23/07/2010

af Kim Stagaard

Cirkus i byen: Dannebrog og Benneweis gæster egnen

Der er rige muligheder for at få en god cirkusoplevelse i næste uge. Cirkus Dannebrog er i Nr. Nebel den 3. og i Blåvand den 4.-5. august, mens Benneweis gæster Varde den 5. august.

Cirkus Dannebrog kalder sit program »En hyldest til Haddy Enoch«. Cirkus Dannebrogs grundlægger døde sidste år, men han havde programmet for 2010 klar, og traditionerne føres videre af Solveig Enoch og den øvrige familie - og som sædvanlig med Agnete Louise Enoch som sprechstallmeister.
Cirkus Benneweis er i gang med sin sæson nr. 123. Direktør Diana Benneweis har igen i år ladet instruktøren Jan Hertz sætte forestillingen i scene, mens den danske illusionist Kim Kenneth er sprechstallmeister.
I begge cirkus er duften af savsmuld og smægtende musik med til at skabe stemningen, når heste, elefanter, akrobater og klovne gør deres bedste for at henrykke publikum.

• Tilbage til avisens forside