Stenbohus frister med livemusik i weekenden.

Koncerter | Kultur | Musik
03/02/2012

af Bibi Kjær

Hårdtslående band på Stenen

Fredag 3. februar får Stenbohus besøg af Rammstein Jam. Lørdag dukker The Hitmen op

MUSIK I BYEN - Rammstein Jam er et af de mest hårdtslående bands herhjemme, og de er efterhånden blevet et etableret navn på jam-scenen i Danmark, hvor de har skabt deres helt egen niche. Anmelderne er begejstrede for det stærke sceneshow, hvor bandet forsøger at lægge sig så meget op ad originalerne som muligt.

Et band der kan deres kram. Billetter kan købes i forsalg på Stenbohus.

Hits du kan synge med på

 Lørdag er det en lidt anden slags musik, du kan nyde på Stenbohus. Her vil The Hitmen, de to erfarne musikere Søren Nielsen og Thomas Rytter, underholde med hits, du kan synge med på.

 D'herrer Rytter og Nielsen har specialiseret sig i det akustiske udtryk, hvor de gode sange virkelig får lov til at komme til deres ret.
Du vil kunne høre velkendte, gamle sange - men også lade dig overraske af bandets akustiske fortolkninger af de helt nye radiohits.

 Den røde tråd i The Hitmen er den intime akustiske lyd, kammeratskabet og nærværet mellem de to musikere - og så selvfølgelig alle de gode sange, som du skylder dig selv ikke at gå glip af!
• Tilbage til avisens forside