Mest læste
Seneste nyt
Motor
|
|
Nyt bilsynssted i Tønder åbner på mandag i næste uge
På mandag d. 2. august åbner LB bilsyn på Nordre Landevej - byggeriet har de fleste lagt mærke til bag McDonalds de sidste måneder.
Lige bag Mc-Donalds, med front mod Hovedvej 11 har der nu gennem nogle måneder været byggerod og nu står en ny bilsynsvirksomhed klar til at slå dørene op mandag d. 1. august.
Det er Lars Nielsen fra Kliplev og Brian Hansen fra Jejsing der sammen ejer synsvirksomheden LB-bilsyn, der har afdelinger i både Padborg, Toftlund, Aabenraa og nu også i Tønder. De 2 synshaller i Aabenraa og Toftlund syner dog kun lastbiler.
Det hele startede for 5 år siden, da Statens Bilinspektion, hvor både Brian og Lars var ansat i Padborg, blev overtaget af spanske Applus og de 2 blev enige om at de kunne tilbyde en bedre service til samme pris. Og det er lykkes, kunne det godt se ud til for de 2 har nu 7 mand ansat og starter som nævnt det nye bilsynssted i Tønder på mandag.
Vi gør det jo ikke kun fordi vi gerne vil åbne en hal mere, fortæller Lars, vi gør det fordi vi mener der mangler noget i Tønder og så har området et stort opland og forholdsvis langt til de næste synshaller. For at passe den nye synshal på Nordre Landevej har Lars og Brian ansat Flemming Jensen fra Tønder, der har synet biler i 5 år og er et kendt ansigt i byen.
Alle 3 glæder de sig til at tage imod kunder fra på mandag og har du en bil der skal synes i august kan du rolig glæde dig, for et bilsyn i august hos LB-bilsyn udløser et gavekort på en BigMac fra naboen på Nordre Landevej.





